Grafik Visit Lolland Grafik
Grafik

Lollands natur

Områderne ved Lolland–Falster byder på en natur lidt ud over det sædvanlige. De skønne haver og det spændende dyreliv kan imponere enhver - barn som voksen.

Lollands haver

På Lolland kan I nyde en verden fuld af farver og dufte, når I besøger en af Lollands smukke haver. Købelevhaven ved Nakskov på Lolland er en have i japansk stil spredt ud over et område på 10.000 kvadratmeter.

Fuchsiahaven på Lollands vestkyst byder på en fantastisk samling af mere end 500 fuchsia. Peter Hansens have i Kappel på Lolland er en af Nordeuropas største privatejede plantesamlinger med et område på 35.000 kvadratmeter. Her kan I opleve et flot anlæg med hele tre søer og massevis af smukke og specielle blomster og buske.

Dyr på Lolland

Når I er på ferie på Lolland kan I opleve et spændende og eksotisk dyreliv. Gå en tur I naturen eller besøg en af Lollands parker eller Knuthenborg Safari Park. Ved Nakskov Fjord på Lolland kan I se et helt usædvanligt fugleliv med blandt andet ynglende havørne.

Knuthenborg Safaripark på Lolland er med sine 460 hektar jord Nordeuropas største dyrepark.

Farvandet ved Lolland

På Lolland kan I få en aktiv ferie på havet og ved kysten. Prøv for eksempel sportsdykning i vandene ud fra Lolland og bliv fortrolig med havets forunderlige verden. I kan også vælge at sejle ud med kuttere eller turbåde fra Lollandskyst og fange aftensmaden med hjem. Der er også gode muligheder for kystfiskeri på Lolland og havet er aldrig mere end 20 kilometer væk.

Grafik